onsdag den 20. august 2014

GODmorgenmad

Årh, stenalderbrød. Det smager simpelthen så dejligt! Min mormor har nogle gange bagt et brød til os, men en dag gav jeg mig i kast med det selv, og det var jo slet ikke så svært. Nu snød jeg også lidt, og købte en færdig blandet pose med frø, nødder og kerner, og tilføjede så blot olie, salt , æg og lidt tørrede tranebær for lidt ekstra smag. Min absolut yndlingsmåde at spise stenalderbrød er med brieost og solbærsyltetøj, og på anden pladsen kommer en skive med philadelphias milke smørepålæg, der altså er smøreost med chokoladesmag. Det lyder underligt, men jeg er altså vild med det! Jeg serverede frugtsalat til, drak en kop kaffe og læste et par kapitler i min bog, og så var jeg nu ret godt tilfreds med den morgen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar