fredag den 24. april 2015

H&M Buksedragt

Konfirmationssæsonnen nærmer sig, og i år er jeg inviteret til hele 3 styk! Jeg synes derfor det var på sin plads (og en god undskyldning for) at købe nyt tøj. Og flere sæt, for at det ikke skal være løgn. For to af konfirmationerne er i samme vennekreds, og så kan man jo ikke have det samme tøj på. Det siger vel sig selv.

En af de ting, jeg har købt til konfirmation, er denne mønstrede buksedragt fra H&M. Snittet er meget klassisk og pænt, men printet gør den lidt mere spændende og knap så formel. Jeg synes nemlig at konfirmation er sådan en fest, hvor man skal være fint og ordentlig klædt på, men det er stadig en forårsfest, hvor der, i hvert fald i min omgangskreds, er en afslappet afstemning, og det dermed heller ikke er på sin plads at være alt for formelt klædt på. Så forårsfarver og glade print, er mit to-go konfi-outfit. For selvom man som konfirmand træder ind i "de voksnes rækker" så synes jeg stadig det er ungdomsfest, hvor man fejrer ungdommen og livet (så filosofisk). Og til sådanne arrangementer synes jeg det er mere passende med spræl, farver og liv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar