onsdag den 22. april 2015

H&M Glas Lysestager

Jeg har for nylig opdaget hvor mange fine ting der er hos H&Ms Home afdeling. Jeg er vild med interiør og indretning, og kunne uden tvivl købe mig fattig i ting til mit værelse, hvis det ikke var fordi der ikke rigtig er plads til mere på mit værelse. Men til sommer skal jeg have givet mit værelse en makeover, så nu har jeg en undskyldning for at shoppe lidt nyt. Og de her glasvaser blev jeg nødt til at købe. 70 kr. stykket, og dermed 210 for dem alle tre. Det synes jeg er en meget fair pris, især da der blev kørt en kampagne med fri fragt.

For tiden er jeg vild med materialemix i boligen: kobber, marmor, træ, beton, metal, glas, kork osv. Jo mere, desto bedre, synes jeg næsten. Jeg synes det giver noget personlighed og kant til indretningen, når man sammensætter forskellige materialer, og det kan jeg rigtig godt lide. Særligt hvis man holder rummet skandinavisk, lyst og enkelt, synes jeg det har en rigtig fed effekt med detaljer, der er nye og gamle, blanke og ru, industrielle og feminine.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar