torsdag den 30. april 2015

Store Hvededag

Juhuuuuu! Imorgen er det Store Hvededag..! Eller Bededag, om man vil. For mig er denne traditionelle helligdag ikke så hellig endda, men blot herlig fridag og en god anledning til at spise lækre, luftige boller med smør. Uhm.

Oprindeligt blev hvederne bagt og solgt om torsdagen, så befolkningen blot kunne varme dem om fredagen, hvor bageren også holdt fri. Nu har skikken ændret sig, og de lune boller bliver spist om torsdagen - dagen før Store Bededag. Hvorfor, ved jeg ikke, men jeg ved, at hveder er vildt lækre! Særligt den hjemmebagte slags! Så hvis du har tid og lyst, så gå i køkkenet og bag dine egne hveder.

Det gjorde jeg sidste år, men har desværre ikke tid i år. Så i år bliver det den købte slags, som heldigvis også plejer at være ganske glimrende.

Men her følger links til hele to slags hjemmelavede hveder: Almindelige og en grovere version. Det er de opskrifter jeg brugte sidste år, og som jeg dermed har bragt på bloggen tidligere. Begge slags er såååå gode, og præcis som hveder skal være. HUSK endelig at servere hvederne ristede og med rigeligt smør.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar