fredag den 24. april 2015

Weekendtur til Hamborg

I dag kører jeg til Hamborg med min familie. Som altid skal min far løbe marathon, og vi tager, traditionen tro, ned for at heppe. Min onkel debuterer også på marathondistancen, så han skal også hujes og klappes af! Jeg krydser sådan fingre (og tæer, ben og arme, og alt andet, der kan krydses) for at det går dem begge to godt!

Som sagt er det jo en årlig tradition, at vi tager afsted, men pga. prøver var jeg ikke med sidste år. Derfor glæder jeg mig ekstra meget i år! Sidst jeg var med, i 2013, lavede jeg tre videoer fra vores tur, og dem kan I se (eller gense) her, her og her. Jeg håber på at få både filmet og taget billeder denne gang også, så hvis I også er lidt vilde med løb og god stemning, så kan I godt glæde jer. Det eneste problem, der måske vil opstå, er noget vejr, der ikke helt arter sig. Vejrudsigten ser nemlig liiiidt blandet ud. Please - sol!

Ellers er der planlagt indlæg her til bloggen, så der ikke bliver stille i weekenden. Og så må I have det rigtig godt, til jeg er hjemme igen. Nyd weekenden!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar