fredag den 29. maj 2015

Eglo Vintage Eiffel Pendel

Jeg tror aldrig, at jeg bliver træt af indretning og design. Jeg søger konstant boliginspiration, og finder det over det hele, og det resulterer i at mit hoved altid er fyldt op med nye idéer og påfund, som jeg ønsker at få ført ud i livet. I er slet ikke klar over, hvor meget jeg glæder mig til min egen lejlighed, for det betyder mere plads at indrette på. Og også nye udfordringer, i og med at jeg så skal indrette mit første køkken, stue, badeværelse etc. Jeg glæder mig ufattelig meget, og tror det bliver en sjov process!

Mit første projekt er dog (igen, igen) at få fornyet mit værelse. Trænger til fornyelse og til at indrette lidt på ny. Tror aldrig at jeg stopper med at ændre noget, for jeg får hele tiden nye idéer, ser noget nyt og ønsker mig noget andet. I den forbindelse er jeg så faldet for pendlen ovenover, der fåes i tre farver. Den sorte er så fin og enkel, og nok mest "praktisk", men der er også et eller andet ved kobber versionen og den mintblå, der fænger mig. De er lidt anderledes, men stadig meget enkle og minimalistiske i deres udtryk. SÅ flotte, synes jeg. 

Jeg fandt dem et lidt alternativt sted. Nemlig hos Bauhaus. De er fra mærket Eglo, og går under navnet Vintage Eiffel Pendel. Tænker at den geometriske form nok er inspireret af Eiffeltårnet. Jeg blev overrasket over at finde så fine lamper hos et byggemarked, men hvis I også er blevet nysgerrige, så prøv at klik her og læs mere. Så kommer I direkte ind på belysningsafdelingen på Bauhaus' hjemmeside, og måske kan I også finde lige den lampe, I står og mangler. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar