onsdag den 6. maj 2015

InstaMoments #33

Jeg er vågnet op til morgensol på KB. Jeg har spist frokost i solen hos mine bedsteforældre. Jeg har løbet med løbeholdet på en varm forårsaften. Jeg har fået min gallakjole syet færdig. Jeg er løbet forbi de smukkeste, farverige blomster. Jeg har været ude og spise på den restaurant, hvor vi altid spiser, når vi er i Hamborg. Jeg har taget Hamborg-selfie med min mor. Jeg har drukket smoothie og shoppet. Jeg har købt nye sneakers! Jeg har sendt to spændte og nervøse marathonløbere afsted. Jeg har taget regnvejrsselfie med Rasmus. Jeg har lykønsket de glade og stolte løbere, da de kom i mål. Jeg har heppet tusindvis af andre løbere i mål. Jeg har shoppet slik, øl og sodavand ved grænsen. Jeg har drukket (tiltrængt!) to-go kaffe på vejen hjem fra Hamborg. Jeg har spist hurtig, sund og lækker frokost. Jeg har løbet en lang tur i dejligt vejr. Jeg har bladret i et fint magasin, drukket kaffe med masser af skum og spist en hindbærsnitte, i selskab med min familie. Jeg har taget billeder af smukke blomster. Jeg har moret mig lidt over, at mit værelse nu er blevet til det sted, hvor min mors tomat-babyer får lov til at spire. Jeg har løbet og gået ture i fine omgivelser. Jeg har spist varme hveder. Jeg har set fine konfirmander ved kirken. Jeg har selv været klædt til konfirmation. Jeg har været til en dejlig, dejlig konfirmation, hvor der var pyntet så fint op. Jeg har delt billeder af mine brødre og jeg. Jeg har været med min far på tur og ordnet bilen. Jeg har lavet virkelig meget syltetøj. Jeg har været på skovtur. Jeg har set en gul mariehøne. Jeg har spist årets første grillmiddag. Jeg har været til endnu en god konfirmation. Jeg har løbet på lange, lige veje og stier for at tømme hovedet. Jeg har været fanget indendørs, mens der var skybrud her i Nørre Åby. Jeg har gjort mig klar til prøverne.

Jeg hygger mig stadig gevaldigt med at dele små øjeblikke på instagram. Og jeg hygger mig også med at samle dem til disse små collager, og dermed mindes alle de rare ting, jeg har lavet i den foregående tid. Denne omgang InstaMoments bærer primært præg af min tur til Hamborg og at vi lige nu er midt i konfirmationstiden.

En anden tid vi er midt i, er prøvetiden. Min første prøve, der, som tidligere nævnt, var i dag, gik fint. Tror jeg. Det var dansk skriftlig fremstilling, og jeg har en OK følelse med det. Jeg synes selv, at jeg fik skrevet noget fornuftigt, og jeg synes ikke at sprog og sprogbrugsprøven var særligt vanskelig, men alligevel er jeg altid lidt spændt på hvorvidt jeg har opfyldt de krav, der stilles. Men det er overstået, og jeg kan ikke gøre mere, så jeg må blot vente og se.

Imorgen står den på 4 timers problemregning fra klokken 13. Nok den prøve, jeg har det bedst med, da jeg faktisk er ret vild med matematik. Nervøs, det er jeg nu alligevel, og jeg må også hellere sove nu, så jeg har de bedste forudsætninger for at være super frisk og klar. Godnat<3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar