onsdag den 13. maj 2015

NÅE Hulen

Min hule, hvor jeg de sidste 9 måneder har brugt utallige aftentimer. Hver evig eneste aften sidder jeg nemlig i sengen, med lyskæde og natlampe tændt, og skriver i efterskoledagbogen. Det er en hyggelig og rar måde at afslutte dagen på, og jeg nyder at krybe under dynen, og putte mig i min lille hule. Det er på en eller anden måde min helt, private sfære, hvor kun jeg selv kommer ind, og det sætter jeg enormt stor pris på. Jeg nyder det sociale på efterskolen, men det afføder også et behov for at være lidt alene, og det er her, at jeg benytter mig af min NÅE hule.

Mit værelse generelt er jeg rigtig, rigtig glad for, som jeg også gav udtryk for i indlægget her, og særligt efter der er kommet flere postkort og personlige ting op at hænge på opslagstavlen, føler jeg virkelig at det er mit andet hjem. Siden billederne blev taget, har jeg faktisk også rokeret lidt rundt på min opslagstavle, da der er kommet endnu flere fine postkort og breve til.

I dag er sidste skoledag, inden vi får mini-ferie i forbindelse med Kristi Himmelfart. Det bliver dejligt. Er lidt low på energi efter en travl periode, så jeg glæder mig til at have lidt flere dage i træk derhjemme. Vi starter ferien på bedste vis, med at afholde vores 4. og sidste elevfest i aften. Tjuhu - håber det bliver sjovt! God helligdagsferie til jer<3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar