lørdag den 2. maj 2015

Ønskeliste for Maj Måned

Kalenderen siger maj, og jeg har forsøgt at samle lidt mål og ønsker for den kommende måned. Hvis I også har tænkt over, hvad I gerne vil nå i den kommende måned, vil jeg meget gerne se jeres lister! Måske har I tænkt over noget, som jeg helt har glemt?
  • I maj er der skriftlige prøver, så først og fremmest skal de overstås. Gerne med ro i maven og en okay følelse.
  • Efter de skriftlige prøver skal de mundtlige forberedes, så det kommer en stor del af min maj måned også til at gå med, og forhåbentlig formår jeg at bevare det kølige overblik, og forholde mig lidt cool til situationen.
  • Jeg overfører et punkt fra aprils ønskeliste, og håber at det bliver i denne måned, at jeg får tid til at lave et eller andet med Malthe, bare os to.
  • Så er det jo også her i denne måned, at jeg skal løbe Lillebælt Halvmarathon. Faktisk er det om en uge! Jeg krydser virkelig fingre for et godt løb!
  • D. 19 maj er der fin fest på NÅE, og det er noget jeg glæder mig meget til. Tror det bliver så sjovt, at se folk i deres stiveste puds. 
  • Og apropos fester, så ligger vores sidste elevfest også i maj. Glæder mig til et brag af en aften! Jeg skal danse og grine lige til det sidste! Jeg skal virkelig sørge for at nyde denne sidste fest.
  • Jeg har stadig et hængeparti med blog- og opskriftsopdatering, samt en film fra Hamborg, som jeg stadig er ved at klippe sammen.
  • Jeg vil gerne ud og så en laaaang tur i smukke omgivelser - for eksempel ude ved Hindsgavl Slot - og slutte turen af med årets første, store gammeldaws is med guf og syltetøj.
  • Forhåbentlig kan jeg få tid til at se Kamilla her i maj - måske bare til en kop kaffe på Café Gårdhaven.
  • Jeg vil fortsat tænke over hvad mine penge går til.
  • Min ryg er stadig ikke heeeelt god, så jeg vil holde fast i min genoptræning, så jeg forhåbentlig kan slippe helt af med den der lidt trælse "halvskadede" følelse.
  • Og så har jeg en aftale med min mor, om at vi skal ind og se 'Lang Historie Kort' - den ser ret sjov ud.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar