mandag den 11. maj 2015

Outfit: 030515

crop top: ASOS - bukser: H&M - taske: H&M - stiletter: B&CO - smykker: hjemmelavede og arvestykker

Sidste weekend var den vildeste konfi-weekend, med konfirmation både fredag og søndag. Heldigvis elsker jeg sådanne komsammener, hvor hyggeligt samvær, god mad og glade mennesker er i højsæde.

Dem, der havde konfirmation i søndags ser vi desværre heller ikke så tit, selvom de er nogle af mine forældres bedste venner tilbage fra seminariet, der derfor altid har været en stor del af mit liv. Lige fra før jeg blev født. Det var dejligt at se dem, og dejligt at få lov til at være med til at fejre deres dreng, hvis opvækst jeg også har fulgt, i og med at jeg er "det store barn" i mine forældres vennegruppe.

Og det var virkelig en skøn dag. Konfirmanden sugede til sig, stornød dagen, maden, gaverne og opmærksomheden. Festen blev holdt i en sportshal, hvilket var helt perfekt, da alle i den familie og omgangskreds er vilde med fodbold - især konfirmanden. Det var vist rigtig godt givet ud, og med til at konfirmanden fik lige netop den dag, han havde ønsket sig, hvilket er det allervigtigste. Familien er rigtig kreativ og musikalsk, så der var også masser af skæve indslag, sjove taler og hjemmegjorte sange. Jeg har i hvert fald fået en del inspiration til når det er Rasmus' tid til at blive konfirmeret om et par år!

Outfittet, som jeg var iklædt, var jeg ganske godt tilfreds med. Jeg følte mig både fin, uden at være for fin, og godt tilpas. Præcis som jeg synes, det skal være.

I går var jeg også til konfi, og det outfit kommer selvfølgelig også på bloggen en dag. Lige nu ser jeg Tomgang med en flok piger på KB. Det er vores form for prøveforberedelse, for klokken 13 skal vi til skriftlig tyskprøve. Det er den prøve, jeg frygter mest, men heldigvis også den sidste!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar