fredag den 15. maj 2015

Sommersæt fra Pieces

Jeg glæder mig SÅ meget, til det bliver sommer. Ægte sommer. Med plus 20 grader, strandture, is i massevis, sol fra en skyfri himmel og danske jordbær. Jeg glæder mig både til ferie hjemme i Danmark og til vores rejse ned gennem Europa. Jeg tror det bliver så skønt!

Og så er de lunere temperature altså også en glimrende anledning til at købe noget nyt tøj. Denne sommer drømmer jeg om at gå i møde, iført løse sæt med fine prints. Ovenstående har jeg fundet hos Pieces, der har nøjagtig, hvad jeg leder efter: Løse, flagrende sæt med både over- og underdel i matchende print. Lige nu er der også tilbud på webshoppen, så du kan være to dele for 199 kr. Altså enten to toppe og to shorts, eller en top og et par shorts. Jeg overvejer stærkt at bestille noget, men jeg kan ikke helt beslutte mig. Jeg synes, at de matchende sæt er noget så fine - særligt det til venstre - men jeg kunne også godt tænke mig at have et par sorte shorts. Det har jeg nemlig slet ikke, og det tror jeg er en gevaldig fejl.

Uh ja, det er voldsomme dilemmaer jeg står i. Men noget skal jeg have bestilt, det er jeg ret overbevist om.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar