tirsdag den 12. maj 2015

UnBra

Jeg har modtaget sådan en smart fætter her: en UnBra. En af de der selvklæbende bh'er, der hverken har stropper, bøjler eller bagstykke, og dermed gør det muligt at have en kjole eller top på med en dyb udskæring på ryggen. Normalt sværger jeg til softbras i alle former og afskygninger, og under en helt simpel top synes jeg også, at det er meget feminint, at man kan skimte blonden. Men under min gallakjole for eksempel (måske har I set et smugkig på instagram, og ellers kommer den på bloggen snart), synes jeg at stropper og hægter kan forstyrre det elegante og smukke ved sådan en ryg, der udelukkende består af blondestof. Det er her at UnBra'en er helt perfekt!

Jeg har fået min fra MissLux, der har flere forskellige modeller at vælge imellem. De er alle billige, så det handler blot om hvad du foretrækker. Jeg har valgt modellen med stof på ydersiden, da jeg tror kjolen vil falde pænere over denne, end en af dem, der er lavet kun i silikone. Men det er nok en vurderingssag. Lige nu er der også rigtig mange tilbud hos MissLux - fx. kan den bh, jeg har modtaget, fåes for kun 89 kr. Derudover er leveringen hurtig og billig, og hvis du har spørgsmål i forhold til størrelse eller andet, får du svar lynhurtigt. Jeg fik svar allerede dagen efter, og da jeg havde bestilt min pakke, gik der også kun én enkelt hverdag, til jeg modtog den. Det er skønt med så god service.

Bh'en er allerede blevet testet, og omend det er noget, man skal vænne sig til at have på, så er jeg virkelig tilfreds! Den er let at påføre, og giver brystet et fint og naturligt løft. Der er ikke noget der glider eller strammer. Jeg må indrømme, at jeg synes de er grimme, men praktiske, dét er de godt nok!

Dette indlæg er skrevet i samarbejde med MissLux

Ingen kommentarer:

Send en kommentar