tirsdag den 2. juni 2015

NÅE Anderledes

Vi holdt den føromtalte festival for handicappede børn og unge, NÅE Anderledes, i går. Børnene kom allerede fra morgenstunden af, og efter en fælles velkomst var der fuld fart på resten af dagen. Heldigvis havde vi godt vejr, så der var masser af liv omkring de udendørs boder, på hoppeborgene og på rodeotyren, ved de rigtige heste, hvor man kunne få en ridetur, ved bålet og ved de andre aktiviteter uden for. Indenfor var der også forskellige ting: Et sanserum kaldet "En Tur i Naturen", tarzanbane, popcornbod og slikbod, ballonskydning, samt mulighed for at købe mad med de madbilletter, alle havde fået udleveret. Flere gange i løbet af dagen samledes vi også alle i salen, hvor børnene fremførte forskellige optrædener i små grupper. Det var simpelthen så fint og sødt. Børnene var i alle aldre, og med vidt forskellige handicap, men fælles for dem alle var deres gode og smittende humør.

Det var sådan en god oplevelse at få: At bruge en hel dag, på at give dem en god dag og gøre dem glade. Man kunne virkelig mærke at de nød det, og det var så fedt. Jeg tror også de var godt trætte, da de kørte hjem ved 3-tiden (det var vi i hvert fald), for der var godt nok run på!

Da børnene var taget hjem havde vi en halv times tid til at gå amok(!) på hoppeborge og rodeotyr, og spise de sidste pandekager, inden vi skulle rydde op. Det gik rimelig stærkt, og så var dagen slut, og endnu en emnedag på efterskolen overstået.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar