søndag den 14. juni 2015

Stille Weekend med Prøveforberedelser

Den her weekend er en af de stille af slagsen. Jeg er på efterskolen, da det er vores andensidste weekend, men det er ikke fordi der sker det helt store. Vi er rimelig mange på skolen, men vi er også mange, der har travlt med at forberede de sidste af vores mundtlige prøver, der ligger i den kommende uge. Så der har ikke været planlagt det store...

Selv skal jeg til engelsk på tirsdag og tysk (aaaaargh!) på torsdag, og sidder dermed og kæmper for at lære 7 minutter udenad på begge sprog. Engelsk er der ved at være styr på, men synes godt nok det er en tung og udfordrende opgave med 7 minutter på tysk...

I går startede jeg dagen med en 5 km morgenløbetur, der er ca. den bedste måde at starte dagen på, og så kunne jeg med god samvittighed opholde mig indendørs resten af dagen, der, som vejrudsigten også havde spået, bød på regnvejr. Dagen blev dog også, til stor irritation, brugt på at bøvle noget med en ekstern harddisk, der ikke vil connecte med min mac, og dermed gør at jeg ikke har adgang til alle mine billeder. Og det virker stadig ikke... Hvis I har et løsningsforslag eller et godt råd, er jeg MEGET interesseret i at høre det!

For at få lidt luft i dag, har jeg, sammen med to veninder, været ude og udforske en nyfunden sti yderligere, hvilket resulterede i en gåtur på 7,5 kilometer. Det var skønt med så meget frisk luft og vi snakkede hele vejen, så det gjorde faktisk ikke noget at turen endte med at blive så lang. Det var ret dejligt at få klaret hovedet og gå i længere tid, inden resten af dagen skal bruges med hovedet i tekster og computere. Vi nåede tilbage lige tidsnok til middagsmaden, og nu har jeg sat mig i Dan T, for at forene socialt efterskoleliv med prøveforberedelser. Så det må jeg hellere tage mig lidt sammen, og vende tilbage til...

Synes på en eller anden måde at det er lidt trist, at den sidste efterskoletid skal bruges på prøver og tilhørende stress og forberedelser, men det er der jo ikke så meget at gøre ved... Det er bare som om at overskuddet ikke er til alle mulige udskejelser og sjove påfund, når man har prøverne i baghovedet hele tiden. Og det er lidt en skam, at det er det, der skal præge den sidste tid, hvor vi netop bare burde have det sjovt - hele tiden. Så det er lidt en udfordring: At få det sidste sjov ud af efterskolen, oveni prøverne. Jeg forsøger og gør mit bedste!

God søndag til jer!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar