lørdag den 6. juni 2015

Weekendmorgen med Bananpandekager

Min morgen startede sådan her. Med kaffe og bananpandekager, lavet efter den aller, allerbedste opskrift, toppet med skyr, danske(!) jordbær, blåbær, mandler, pistacienødder og akaciehonning. Virkelig et lækkert morgenmåltid at starte sådan en dejlig weekendmorgen med.

Dagen har været fyld med små sysler, projekter og ting, der skulle gøres. Men på den hyggelige og rare måde med tid til langsomt tempo. Indkøb i Rema med min mor, en løbetur med Rasmus, kagebagning med Malthe, klargøring af gæstemad til i aften (vi får gæster til grillmad inden længe) og forberedelse til danskprøve på mandag. Dagen er på mystisk vis forsvundet mellem hænderne på mig. Sådan kan det godt føles nogle gange. Jeg tror jeg har nået hvad jeg skulle, men så heller ikke mere. Men det har været en rar, afslappet weekenddag, så det er okay.

Forhåbentlig har I også haft en rar lørdag<3

Fik I egentlig fejret Fars Dag i går? Vi var til familiefødselsdag hele dagen, så min far fik først gaver i går aftes. Vi har arrangeret at han skal ud og prøvekøre en Tesla på onsdag (lidt en nørdegave, som jeg nok ville blive ret skuffet over, men han blev virkelig glad. Han er ret vild med biler.), og så fik han en lille æske chokolader og et par specialøl. Det var en rigtig fargave, med alt det han godt kan lide: Øl, chokolade og biler. Noget løbegrej, og så ville vi have min far i en nøddeskal. Men det blev det ikke til i denne omgang. På mandag har han fødselsdag, så mon ikke der falder lidt flere gaver af der? Måske løbetøj og -grej..? Det har han i hvert fald (som sædvanlig) ønsket sig.

Hvordan og med hvad fejrede i jeres fædre?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar