tirsdag den 7. juli 2015

Afsluttende Dage: Fredag

Fredag, vores sidste dag på NÅE, var mærkelig. Der blev både grint og grædt - nok mest det sidste. For selvom vi virkelig forsøgte at være til stede og bare glædes over det, vi oplevede, så var tanken om afslutningen altoverskyggende. Så stemningen var en anelse trykket, og man kunne se tårerne og tristheden i øjnene på folk - selv når vi smilede og hyggede os.

Men altså, formiddagen startede med pyntning af spisesalen og forberedelser til festindslag, til den store festmiddag, der skulle være om aftenen. Det betød at hver kontaktgruppe skulle pynte sit eget bord, og at hver gang skulle forberede et eller andet indslag. Kongebroen lavede en flot(!) menneskepyramide.

Efter frokost kørte vi til stranden. Vejret var desværre ikke helt med os, så det var kun de ekstraseje, der var i vandet, mens vi andre snakkede og slappede af på stranden, og nogen spillede beachvolley.
På stranden fik vi vores forventningsbreve tilbage. Det var et brev, vi skrev til os selv, da vi var på kontaktgruppetur i starten af året. Det var ret sjovt at læse. Vi fik os også en afsluttende snak og "evaluering" med vores kontaktlærer og grupper. Det hele føltes så underligt sørgmodigt.
Vi fik også alle en lille træfugl, som vi skulle skrive vores bedste minder samt navn ned på. Da vi kom tilbage til NÅE, hang vi de små fugle op i et af træerne på bakken. Her skal de hænge, til vi kommer og besøger skolen på gammel elevdag.

Fredag aften var der festmiddag, hvor køkkenet virkelig havde overgået sig selv med den lækreste salatbuffet, forskelligt kød og lækkert brød. Det var virkelig godt! De forskellige indslag blev fremført i løbet af aftenen, vi fik taget et sidste fællesbillede, og så blev der tændt et stort bål, da vi var færdige i spisesalen. Vi stod i en stor kreds omkring det, smilede og snakkede, men var også blot stille. Stod stille i samhørighed. De forskellige gange og vennegrupper krammede, og en del begyndte at græde. Så blev båltalen holdt - en opsamlende og afsluttende tale om året, der er gået - og så var vi mange der græd. Af glæde over de oplevelser, vi har haft, og af tristhed fordi det (næsten) var slut. Det var sådan et fint øjeblik.

Det sidste punkt på dagsordenen fredag var underholdning i Dario Fo. Det startede ud med en revy, som en flok elever havde arbejdet med i det sidste linjefagsforløb. Det var så ufattelig morsomt! Jeg tror aldrig, jeg har grint så meget! Der har bare været så mange indforståede ting og små anekdoter, som de på bedste vis havde formået af få implementeret i showet! "Jeg" var med i en rapbattle - i løbetøj - hvor "jeg" rappede om de mange kilometer jeg havde løbet, hvilket havde givet lækre lår. Ej, det var bare så sjovt!

Lærerne havde også lavet underholdning. Et par numre fra lærerbandet, et par akustiske sange fra vores to kvindelig musiklærere, imponerende improvisation fra A.D. og et sketchshow i stil med juleshowet. Det var virkelig et fantastisk lærerteam vi havde!

Herefter var det elevbandets tur. Her fik vi hørt de sange, som vores dygtigste solister selv havde skrevet (så fine alle tre!) og så spillede bandet de samme numre, som de også spillede til Vesterdal.

Det hele var bare så godt, og det var sådan en god aften hvor vi skreg af grin og græd utrøsteligt. Der blev krammet og holdt om hinanden. Men også danset og leet. Jeg tror, det var lige som det skulle være.

Så var resten af natten fri. Om vi ville sove, var op til os selv. Vi snakkede, spiste slik og skrev mindebøger. Jeg gik i seng, i en stor klump med mine bedste veninder, ved tre-tiden. Der var jeg godt træt. Tror nok at der var nogen, der holdt hele natten.

Det var den sidste dag på NÅE....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar