torsdag den 30. juli 2015

Efterårsfrakker

Selv om det er lidt svært at skulle erkende, nærmer efteråret sig med hastige skridt. Det er ikke meget sommer, vi har fået for denne omgang, og jeg priser mig dermed lykkelig for mine uger sydpå! Og så er jeg da glad for de få sommerstunder, vi har haft herhjemme i Danmark. For selvom det gennemgående tema har været gråt, trist og vådt, så har der også været dage med klar blå himmel, solskin og varme temperature. Heldigvis for det da!

Men, men, men. Nu er der kun en måned tilbage til efterår. Sådan rigtigt efterår - også ifølge kalenderen. Den 1. september (min brors fødselsdag) er nemlig den første efterårsdag, og det er altså lige om lidt! Kun én måned, og vi træder ind i efterårsmånederne.

Derfor er jeg begyndt at kigge lidt efter en efterårsjakke. Og jeg tror at i år skal været året, hvor jeg skal have mig en rigtig lækker, klassisk frakke. Min søgning startede hos abelone-holte.dk, der har klassiske items fra danske designere, og det er her, jeg har fundet de to ovenstående frakker. Den grå fra Honkydory synes jeg har en utrolig pæn facon og farve, og så kan jeg rigtig godt lide at den er så enkel, som den er. Men den anden, lidt mere spraglede, fra Lollys Laundry har altså også fanget mig. Prøv at klikke her, for at se detaljerne på den. Den er virkelig flot! Ret speciel, som de andre ting fra brandet også er, men jeg synes alligevel der er noget ved den. Spørgsmålet er bare hvor anvendelig den er, for det er nok ikke én man trækker i hver dag... 

Uh, det er store dilemmaer, man sådan bliver sat i, når årstiden skifter og man skal investere i nyt (over)tøj!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar