fredag den 3. juli 2015

Evaluering af Junis Ønskeliste

Okay. Jeg indrømmer blankt, at det ikke er gået særlig godt med at opnå de ønsker, jeg havde sat for juni måned. I virkeligheden, er det nok fordi at to af mine mål, har været så vigtige og altoverskyggende, at de andre (desværre) er blevet sat i baggrunden og nedprioriteret.

Prøverne fik jeg overstået. På en rigtig god måde, og med karakterer, som jeg kun kunne drømme om. Jeg er glad, stolt og lettet. Men det er da klart, at det tog en del tid og kræfter op til og under. Så det var virkelig rart, da de var ovre.

Og så har jeg sørget for at NYDE efterskolelivet. Det var et af de mål, jeg satte for juni, og nok også det, der har overtaget resten af mine punkter på ønskelisten. Jeg var faktisk mere eller mindre syg den sidste halvanden uges tid af efterskolen, så det var til tider lidt en kamp at blive der, men jeg kæmpede til det sidste, for jeg ville nå det sidste, og ikke gå glip af det mindste. Det var så vigtigt for mig, at suge den allersidste efterskolestemning og oplevelse til mig.

Netop derfor, har der ikke været tid til at få lavet Hamborgfilm, mindebog, værelsesprojekter eller spændende ting med bloggen. Mindfullness, har jeg også været slem til at nedprioritere, desværre. Jeg ved godt, at det faktisk er rigtig sundt for mig, men jeg har ikke kunne finde roen til det.

Aftalen med Malthe, om at vi skal lave noget alene sammen, er desværre også blevet udskudt (igen, igen). Det er utroligt, at det skal være så svært at finde tid til! Men det er det virkelig... I går var ham, mig og Rasmus dog på caféen for at spise is, da de var færdige på fodboldskole, så jeg håber at det fungerer lidt som et plaster på såret, og gør ventetiden lidt mere udholdelig.

Det sidste punkt på min juni ønskeliste, var noget med at nyde den danske sommer. Det har været en udfordring, eftersom den (det meste af tiden) har været ikke-eksisterende. Men når den så endelig har været der, har jeg udnyttet og nydt den!

Inden længe, imorgen tror jeg, vender jeg tilbage med mine ønsker for juli måned (et par dage for sent, I know)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar