søndag den 30. august 2015

Anmeldelse af Naturfrisk Energy Bars

Kan I huske, at jeg for en uges tid siden, skrev et indlæg om nogle nye energibars, jeg havde været så heldig at modtage for at teste og anmelde? Nu har jeg fået smagt dem alle, og jeg har svært ved at få armene ned af begejstring! De er simpelthen bare så lækre alle sammen, og jeg overvejer seriøst at købe mig et mindre lager. De giver rigtig god energi midt på en lang dag, og er dermed super gode at have i tasken, når man lever et travlt liv med skole, lektier, arbejde, træning, blog og alt det andet, man (læs: jeg) gerne vil nå. Jeg har spist dem i skolen inden sidste modul, inden træning, på arbejde og som eftermiddagssnack. De har fungeret fortrinligt til det hele! Størrelse, konsistens, smag - det hele spiller bare. Jeg er særligt vild med de chiafrø, der er i, som gør at selvom baren er blød og lækker, så er der stadig små stykker "crunch" i. Og at de så tilmed er lavet med naturligt, økologiske ingredienser, gør bare helhedsoplevelsen endnu bedre. Det er altid rart at føle, at man giver kroppen god og nærende energi!

Barerne fåes i seks varianter, og herunder følger en anmeldelse af de forskellige smage. Men husk på, dette er blot min personlige holdning, og sådan noget med smag, er jo en meget individuel ting!
Ginger / ingefær: Denne bar var nok den, af dem jeg spiste, som jeg mindst kunne lide. Ingefærsmagen var meget kraftig, og den kan jeg godt få lidt for meget af, nogle gange. Men jeg er ikke i tvivl om, at hvis man elsker ingefær, vil man elske denne bar!
Almonds / mandler: Mandler er ikke en kraftig smag, så denne bar smagte rigtig mildt og dejligt. Der var, som jeg husker det, også ekstra meget crunch, fra mandelstykkerne selvfølgelig, i denne.
Sea-buckthorn / havtorn: Baren her havde en super lækker undertone af noget syrligt. Havtorn er sure, og det spillede rigtig godt sammen med den søde frugtbar, at der var lidt syrligt modspil. Dog på ingen måde overvældende eller for meget. Bare rigtig lækkert!
Raspberry / hindbær: Jeg havde nok lidt forventet en bar, der smagte kraftigt af hindbær, men det var ikke den oplevelse jeg fik. Baren smagte rigtig godt, tror næsten, den er i min top tre, men jeg skulle lede lidt efter hindbærsmagen.
Beetroot / rødbede: Denne havde jeg været lidt spændt på. Rødbede? Virkelig? Jeg må også indrømme at jeg blev endnu mere skeptisk, da jeg pakkede den op, og den var pink. Som i pink. Men smagen overraskede positivt, og var så mild og lækker - og slet ikke rødbedeagtig. Den var faktisk bare rigtig god!
Liquorice / lakrids: Lakridsbaren smagte jeg ikke selv, må jeg indrømme. Jeg kan nemlig ikke lide lakrids. Men min mor, der er lakridselsker, påtog sig opgaven med at testmage den, og hun sagde at den smagte godt! Hun beskriver at den smagte lidt af rålakrids (jeg kan jo af gode grunde ikke gøre mig klog på, hvordan det smager), så hvis det er noget for dig, vil du sikkert være vild med den her bar!
Elderflower / hyldeblomst: Den her bar var min yndlings! Uden tvivl! Sådan en frisk, sommerlig og tydelig smag af hyldeblomst, som jeg bare er helt vild med! Den smager virkelig af hyldeblomst, hvilket jeg rigtig, rigtig godt kan lide! Hvis jeg skulle købe en kasse hjem, ville det blive af denne slags!

Husk forresten også, at I kan følge Naturfrisk på facebook, for at holde lidt øje med nye påfund!

Og så vil jeg afslutte med at sige, at I hellere må holde øje med bloggen, hvis I er blevet lidt fristede af disse bars... Indenfor et par dage, skulle der nemlig gerne komme en konkurrence på bloggen!

Dette indlæg er skrevet i samarbejde med Naturfrisk Energy Bars

Ingen kommentarer:

Send en kommentar