mandag den 10. august 2015

Ét år siden: Starten på det bedste år i mit liv

Tænk, at det er et år siden. Et år siden, jeg påbegyndte det bedste år, den vildeste rejse og den sindsygeste mentale rutschebanetur i mit liv. Mit år på Nørre Åby Efterskole. For præcis ét år siden, d. 10 august 2014, skrev jeg dette indlæg, pakkede mine ting, satte mig ind i bilen og kørte mod det, der skulle være mit hjem for et år.

Jeg var så nervøs, bange og skræmt. Hvad mon der ventede mig? Hvor hårdt ville det blive? Kunne jeg forene mig med efterskolelivet og alt hvad det indebar? Jeg tror det er helt naturligt at være nervøs, men i dette tilfælde må jeg sige, at jeg intet havde at frygte. Efterskole er det bedste, jeg nogeninde har gjort for mig selv.

Selvfølgelig var der op- og nedture, hårde dage og svære perioder. Men grundlæggende set var efterskoleåret og -livet så fyldt med smil, latter og glæde, at det vejede op for alt det, der var udfordrende. Gange 1000!

Jeg kan slet, slet ikke forklare hvor taknemmelig jeg er for mit år på NÅE. For de mennesker, jeg har mødt, de venskaber jeg har skabt, de erfaringer jeg har gjort mig og de minder, jeg for altid vil have med mig. Det hele er så værdifuldt, og noget jeg på ingen måde kunne forestille mig at være foruden.

Derfor bliver jeg også indimellem, her halvanden måned efter afslutningen, ramt af en voldsom tristhed og sørgmodighed ved tanken om aldrig at skulle tilbage. Det er stadig surrealistisk. Det er også helt uvirkeligt at der lige nu, er nogle andre, der er startet på NÅE. De startede i går, og har et helt år foran sig. Et år som jeg under dem, men også er ret misundelig på. De kan da ikke gøre vores til deres, når jeg slet, slet ikke føler mig færdig med at være NÅE elev.

Måske det vil vende imorgen, når jeg starter på gymnasiet. Det har jeg bare på en eller anden måde slet, slet ikke lyst til. Jeg ville helst bare tilbage til efterskolen. Jeg ved det ikke er muligt, men gud, hvor jeg længes efter det fællesskab, den tryghed, den glæde, den livsstil. Det hele simpelthen.

Jeg tror kunsten ligger i at mindes efterskolen og acceptere at savne den, uden at lade den overskygge det nye, man skal i gang med. Efterskole kan ikke sammenlignes. Det er en unik oplevelse, man kun får én gang. Den skal stå som noget særligt i hukommelsen og gemmes dybt inde, så den altid er med rundt. Jeg føler mig så priviligeret, at kunne trække på mine rare minder og erfaringer derfra. At små ting i min hverdag, kan bringe et kært efterskoleminde frem, eller at en udfordring kan takles ved tanken om de udfordringer, jeg overkom på efterskolen.

Jeg overvejer at unfollowe Nørre Åby Efterskole på facebook og instagram. Ikke fordi jeg ikke støtter op om skolen - det gør jeg bestemt! Men fordi det simpelthen er for hårdt at se nogle andre gøre præcis det samme, som jeg gjorde for et år siden. Det gør min fantastiske og unikke oplevelse mindre unik, og det har jeg faktisk ikke lyst til skal ske. Jeg vil huske mit efterskoleliv som noget helt særligt.

For det var det. På alle måder. Det kan ikke forklares med ord, men skal opleves. Ét efterskoleår svarer i sandhed til 7 menneskeår, og jeg tror først det er her bagefter, at jeg for alvor kan værdsætte og påskønne alt det, efterskolelivet indebar.

Så for et år siden, startede jeg nervøs på noget, jeg ikke anede hvad var. Jeg anede ikke, hvad jeg gik ind til. Men her bagefter, kan jeg kun sige at det var mit livs bedste beslutning.

NÅE 14/15 - i hjertet gemt, men aldrig glemt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar