fredag den 28. august 2015

Mit Andet Debatindlæg

Så har jeg gjort det igen. Skrevet et debatindlæg, og fået det udgivet. Endnu en gang er jeg rigtig stolt af mig selv, og glad for at jeg får chancen for at dele mine tanker. Jeg sætter virkelig stor pris på, at andre anser mine tanker, som interessante og som noget, der vedrører andre. At en professionel (net)avis anerkender mit arbejde, giver mig en tro på mig selv og en gejst til at fortsætte med at skrive.

Min første artikel omhandlede alkoholkulturen blandt unge i Danmark, og den blev mødt overvejende positivt, og var en af de mest succesrige artikler på Kristeligt Dagblad. Denne omgangs debatindlæg omhandler vores tendens til hele tiden at jage det bedste. Vi er så dårlige til bare at være, i det, vi er i, og det synes jeg vi skal blive bedre til at ligge mærke til. Blive bedre til at stoppe op og nyde det vi nu engang står i. Derfor håber jeg at denne artikel også vil blive mødt med åbent sind, og at folk vil tage det ind, som jeg har skrevet. Artiklen kan I læse her.

I dag er jeg syg. Med ondt i hoved og hals, og med masser af snot (charming, I know). Derfor er jeg hjemme fra skole. Øv, øv, øv, og rigtig dårlig timing, men det er der jo ikke så meget at gøre ved.

God fredag og weekend når I når dertil!<3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar