tirsdag den 4. august 2015

Ønskeliste for August Måned

Så siger kalenderen august. Jeg synes godt nok, at tiden går stærkt! Sommer har der ikke været meget af i DK indtil videre, så lad os håbe at denne sidste sommermåned bliver lun og solrig!

Her følger er mine planer og ønsker, for den kommende måned. Det er en lang liste, så nu må vi se hvad der kan lade sig gøre. Hvad vil I gerne (op)nå?
  • Sensommeraftener med grill på terrassen og lunt vejr. Eller måske bålmad?
  • Sove en nat eller to i telt - nok bare i haven
  • Snakke meget og længe med Emma! Det er så dejligt at hun er hjemme i Danmark, og jeg stornyder hver gang vi har tid til at ses! Så et mål for august er også at vi skal blive ved med at ses ofte, selvom vi starter hvert vores gymnasieliv op.
  • Gymnasiestart d. 11 august. Forhåbentlig bliver det godt! Men jeg er godt nok nervøs... Håber virkelig på at komme godt fra start! Få taget noter, dannet et netværk, deltaget aktivt i timerne og holdt overblik lige fra start af. 
  • Gymnasielivet starter også med introfest og hyttetur i løbet af de første uger. Det er jeg meget spændt på!
  • Spise tonsvis af solmodne tomater i forskellige former og farver fra vores drivhus! Og lave lækre tomatsalater!
  • Få arbejdet noget mere. Café arbejdet er sjovt! Særligt her inden skolestart, vil jeg gerne have tjent lidt flere monetos, nu mens jeg har tiden.
  • N Y D E det sidste af sommerferien. Piv...
  • Få gjort mit værelse færdigt.
  • Lave noget rart og hyggeligt med Malthe
  • Møde nye mennesker med åbent sind og gåpåmod.
  • Forhåbentlig få ordnet nogle af mine blog/film/billed/computer/hængepartier - men også til at blive bedre til at acceptere, at det er langvarige projekter, som tager den tid de nu tager, og som jeg bliver nødt til at sætte til side.
  • Bage sådan en sag her til min mors kollegaer. Og en masse andre lækre sager! Jeg har så mange køkkenidéer og opskrifter jeg gerne vil prøve af!
  • Få læst nogen "Ørkenblomst" færdig. Så god og skræmmende på én og samme tid.
  • Komme ind i en god hverdagsrytme med ordentlige sengetider, gode madvaner, tilpas med træning, arbejdsdage, tid til lektier og socialt liv. At få det hele til at gå op i en højere enhed og mindske stress.
  • Lave spændende madpakker til skolen, så der ikke går rugbrødsmadder i den hver eneste dag. Har mange gode idéer!
  • Få dealet lidt med nogle af de personlige issues, som jeg går og tumler lidt med... Hvad det præcis er, der tynger mig kan jeg ikke åbne op for på nuværende tidspunkt, da jeg har brug for afklaring selv først, men måske er det noget, I her på bloggen også vil blive indviet i, når den tid kommer.
  • Ud og plukke hindbær.
  • Jeg vil meget, meget gerne nå at bage en pandekagekage! Håber virkelig jeg får tid til det!
  • Lave noget rart med min familie.
  • Huske at sætte pris på det jeg har og have fokus på de små rare ting. Blive lidt bedre til at huske mig selv på alt det jeg gør godt.
  • Seriøst i gang med styrketræning igen. Løbeskoene bliver luftet regelmæssigt igen, men jeg er virkelig faldet af på den i forhold til styrketræningen. Tror jeg ender med at melde mig ind i fitnesscenteret igen, for jeg kan mærke at jeg savner det. Min krop har det bedst når den er stærk, og så har jeg det også bedst psykisk.
  • Få købt sådan en plante her
  • Og sidst men ikke mindst håber jeg, at jeg formår at have en rar og rolig august, hvor jeg ikke presser mig selv for hårdt og stresser mig unødigt, selvom der er meget jeg vil og skal. Jeg skal huske mig selv på at det er okay at tage pustepauser, og jeg skal give mig selv rum til at være mig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar