onsdag den 29. juli 2015

Rugbrød med Gedeost & Valnødder i Honning

Nogle gange er det bare noget så simpelt som en rugbrødsmad der skal til. Det her er til gengæld den virkelig gode af slagsen, der lige kræver lidt mere tid end en klapsammen med smøreost og kyllingebryst, der ellers er min foretrukne "to-go" rubber (andre end os fra Fyn, der kalder rugbrød for rubber?)

Rugbrødet bliver i dette tilfælde ristet i ovnen med selskab af et par skiver gedeost på toppen. Det gør brødet sprødt og osten blød. Lidt honningsøde valnødder på toppen og et kværn friskkværnet peber, og så er noget nær den perfekte luksus rugbrødsmad klar til frokost - gerne med en ordentlig portion gnavegrønt til. Såre simpelt.

Gedeostemaden ligger sidde om sidde med avokadomadderne, når vi snakker yndlingsrugbrødsmadder!

Opskrift til 1 person / 1 skive rugbrød (lav gerne to, hvis du er mere sulten) :
1 skive godt rugbrød
3-4 skiver gedeost
3-4 valnødder i honning (kan erstattes af 3-4 almindelige valnødder og 1 tsk. akaciehonning
friskkværnet sort peber
gnavegrønt til at servere ved siden af
  1. Fordel gedeost på rugbrødet.
  2. Bag det ca. 5 min ved 180 grader, til brødet er sprødt og gedeosten blød og let gylden.
  3. Kværn med frisk sort peber.
  4. Læg valnødderne ovenpå (hvis de ikke ligger i honning, puttes det ud over)
  5. S P I S og nyd

Ingen kommentarer:

Send en kommentar