tirsdag den 22. september 2015

At være eks-efterskoleelev og skulle hjem for en kort stund

Min højt elskede efterskolehule
På søndag skal jeg hjem, men desværre blot for en kort stund. Jeg skal nemlig ud og besøge NÅE. Det er første gang, siden jeg pakkede mine ting og sagde farvel til et fantastisk kapitel af mit liv. Den dag står stadig tydeligt i min hukommelse, og jeg kan ligefrem mærke knuden i maven og gråden i halsen. Det var simpelthen så forfærdeligt. Og det var det, fordi efterskoleåret havde været så godt for mig. Helt unikt og særligt. De mennesker, jeg har mødt, har givet mig så meget, og de oplevelser jeg har haft, vil jeg altid kunne tænke tilbage på og smile over. Må indrømme, at jeg faktisk græder en lillesmule mens jeg skriver dette...

Dermed er der ingen tvivl om, at det bliver hårdt at skulle tilbage. At få lov til at snuse en lillebitte smule til det, jeg savner allermest. Det, jeg stadig lider så stort et afsavn til. For selvom jeg falder bedre og bedre til på gymnasiet, og også nyder at være helt hjemme hos min familie i hverdagene, så gnaver det stadig indeni. Det der kæmpe store afsavn, der bare rammer ind i mellem. Som en stor mental mavepuster, der kan suge al energi ud af mig. Tit bare i et hurtigt glimt, når jeg ser et billede, hører en sang, fornemmer en stemning eller noget andet, der kan forbindes til min efterskoletid. Jeg bliver stadig lige overrasket, når det sker.

Men selvom jeg tror, det bliver rigtig rigtig hårdt, så glæder jeg mig også! Det bliver så rart at se hvordan det står til derude. Og så er jeg rigtig stolt af at skulle repræsentere NÅE. For det er netop det vi skal: repræsentere og sælge NÅE til Efterskolernes Dag. Der er så travlt, at der er brug for elever fra tidligere årgange, og det er her jeg og en flok af mine venner, kommer ind i billedet.

Det bliver herligt at se dem igen! Men igen, også underligt at se dem, uden at det er vores skole længere. Tænk, der bor nogen andre på vores værelser, der er nogen andre, der har fysik med Keld, nogen andre, der står i kø til spisesalen og smugler ekstra kage ud om tirsdagen, nogle andre der går på fredagstur til Nørre Åby, spiller vores spil, ser film i Boggart, hænger ud i Dan T, spiller bordfodbold, træner i Kaptajn Jespersen, går i fællesbad, har vores kontaktlærere som deres kontaktlærere, synger i Grundtvig, nyder Bentes boller, vasker tøj, giver godnatkrammere, sidder og hygger til formiddagssamling, gør rent, afholder fællesaften og alt det andet, der var vores.

Jeg ville give meget, for at komme tilbage...

Sådan er det ikke, og sådan vil det aldrig blive. Jeg ved det godt, men det er også okay at være ked af det og savne.

Jeg er dog overbevist om at på søndag nok skal blive en god dag. Jeg skal møde en stor del af mine efterskolekamerater igen (Søs kommer og overnatter her fra lørdag til søndag! Iiiih, hvor bliver det skønt!), snakke med lærerene og vise skolen rundt til nye elever og give dem det allerbedste indtryk af jordens bedste efterskole, så der forhåbentlig er endnu flere, der får et fantastisk år på NÅE. Det er min nye rolle: NÅE ambassadør og ikke NÅE elev.

Så her på falderebet vil jeg lige slå et slag for Efterskolernes Dag, hvor man kan tage ud og besøge en efterskole, man overvejer at skulle gå på ude i fremtiden. Ja, og så kan jeg jo anbefale at man tager et kig på Nørre Åby Efterskole. Den er for alle!

Hvad Efterskolernes Dag indebærer på NÅE, skrev jeg lidt om sidste år i indlægget her. Og hvis I kommer derud, så må I endelig lige hilse på!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar