tirsdag den 8. september 2015

Morgentræning: Hurtig Bentræning

Morgentræning er en god start på dagen! Jeg synes i hvert fald det er en rar måde at skyde dagen i gang på. Det kvikker mig op, klarer mit hoved og gør mig klar til at gå i krig med dagens gøremål. Og så kan det spare lidt tid i den anden ende, så der bliver plads til at bruge eftermiddagen på veninder eller lektier. Og det er altså både mægtig rart og også nødvendigt.

Aflyste moduler om morgenen er den helt perfekte anledning til at klemme morgentræningen ind. Det passer nemlig så smart, at jeg kan tage op i fitness til samme tid, som jeg normalt ville tage afsted hjemmefra, og så bare tage bussen oppe fra den ende af byen, når jeg er færdig med at træne.

Men selvom morgentræningen er noget jeg nyder, så er det ikke på det tidspunkt, at jeg har flere timer til træningen. Det skal være kort og effektiv, så jeg får nået så meget som muligt. Her i torsdags havde jeg 45 minutter til rådighed, og ved at køre supersets (2 øvelser i træk uden pause) nåede jeg igennem en ganske glimrende bentræning, der gav ømme lår og baller. Det handler ikke om kvantitet, men om kvalitet. Også når det gælder træning.

Jeg tænke, at jeg ville dele programmet med jer. Det var hurtigt og simpelt, men også hårdt og udfordrende. I hvert fald, hvis man har fokus på at køre på og holde tempoet højt. Og det er man lidt nødt til, hvis man vil nå det på 45 minutter! Jeg håber det kan inspirere lidt til hurtig, effektiv træning!

Hurtig bentræning:
10 min. opvarmning på trappemaskine

Supersæt A: 2 sæt á 12 gentagelser
A1: Leg extension på maskine
A2: Leg curl på maskine

Supersæt B: 3 sæt á 10 gentagelser
B1: Calf raises med vægtstang
B2: Squat med vægtstang - bliv 10 sekunder på bunden ved den sidste gentagelse i hvert sæt
B3: Valgfri maveøvelse

Supersæt C: 3 sæt á 10 gentagelser
C1: Bulgarian split squat, højre ben
C2: Bulgarian split squat, venstre ben
C3: Dødløft med vægtstang

Supersæt D:
D1: Glute bridges med vægtskive
D2: Glute kickback med ekstra vægt om anklerne

I dag skal jeg også møde sent, så jeg fik klaret dagens løbetur før morgenmaden. Vejret viste sig virkelig fra sin smukke side, og mens jeg løb gennem morgendisen, så solen glitre i spindelvæv og mærkede dens stråler, nød freden og roen, kunne jeg ligefrem mærke, at jeg ladede op og sugede kræfter og energi til mig. Virkelig utroligt, hvad sådan en tur kan gøre for den grundlæggende følelse af velvære. Synes bestemt i skal give det et forsøg!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar