mandag den 28. september 2015

Tilbage på NÅE

Tænk sig, i går var jeg tilbage på Nørre Åby Efterskole. Og det var sådan en mærkelig, mærkelig dag. På både godt og ondt...

Søs kom som sagt lørdag aften og så snakkede, og snakkede, og snakkede og snakkede vi. Der var bare meget, vi skulle have talt om! Så vi var alt for sent i seng, og stadig ret søvnige, da vi stod op. Men afsted, det skulle vi - og vi glædede os!

I toget mødte vi seks andre fra efterskolen, og da vi stod ud af toget stod dem, der kom fra Jylland og ventede på os. Og så var der den helt store krammesceance, inden vi begav os hen mod efterskolen. Ad den sti, vi har gået på så mange gange før.

Vi var 25 (heldige) udvalgte, der havde fået lov til at komme og vise rundt på skolen. Der var simpelthen ikke plads til at vi alle kunne komme, så vi var de heldige, der var blevet trukket ud ved lodtrækningen. Jeg var så glad for at være en af dem!

Skolen lignede sig selv fuldstændig - og det var dét, der var så underligt! At vores sted stadig var vores sted, og så alligevel ikke. For det var jo helt andre mennesker, der havde deres hverdag der, og gik omkring som om det var det mest naturlige i verden.

Så det var både rigtig, rigtig dejligt at være tilbage. At få lov til at snuse lidt til NÅE igen, men også rigtig trist og underligt. Det rammer gang på gang, det med at vi aldrig skal rigtigt tilbage igen. At det aldrig bliver helt det samme. Jeg har svært ved at forestille mig, at jeg kommer til at give helt slip... Så det var vildt dejligt at se det og mærke det igen, se at den nye årgang behandler stedet ordentligt, men det var også sørgmodigt endnu en gang at blive bekræftet i at min efterskoletid er slut. En helt anden bor på mit værelse og en hel anden elevflok samles i Grundtvig til formiddagssang. De gør alt hvad vi gjorde, i præcis de samme rammer, men de er ikke os. Så U N D E R L I G T.

Men altså; jeg fik vist et par familier rundt, snakket med nogle af mine gamle (fantastiske og savnede) lærere, set hele skolen igen, spist Bentes mad og kage, og vigtigst af alt snakket med en del af min fantastiske årgang. Det føles bare så let, når vi er sammen, så det skal vi helt sikkert få praktiseret noget mere.

Da jeg kom hjem i går var jeg forfærdeligt træt og udkørt. Det var en rigtig lang dag med mange indtryk og ting at skulle forholde sig til, så jeg brugte det meste af aftenen på sofaen.

Og nu er det allerede en ny uge, og jeg ønsker jer en mægtig god en af slagsen<3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar