mandag den 2. november 2015

Jabra Høretelefoner

billede lånt fra jabra.com
Er der andre end mig, der primært anvender høretelefonerne fra telefonen? Jeg bruger dem til alt, og kunne ikke klare mig uden! De er en fast inventar i min taske, hvor jeg bruger dem når jeg er på farten, har ventetid at slå ihjel, kører til skole, går ture og træner. For det meste hører jeg musik, men lydbøger er jeg også blevet rigtig glad for, når jeg kører til og fra skole med bussen.
Jeg synes, at høretelefonerne fra iPhonen fungerer ganske glimrende all-around, og jeg har faktisk ikke set det som en nødvendighed, at anskaffe mig et par bedre høretelefoner. Min standard er nok heller ikke så høj, hvad lyd angår, og jeg har ærlig talt svært ved at falde i svime over en højtaler med god lyd.
Og dog. I visse situationer kan jeg godt se det smarte ved et par høretelefoner, der kan lidt mere. For eksempel i forbindelse med træning. For vi kan vist alle blive enige om at ledninger, der vikler sig ind og ud, og høretelefoner, der falder ud af ørene, er irriterende når man træner. Så lige netop til dét formål, kunne jeg se fidusen i at anskaffe sig et par andre høretelefoner.
For eksempel som disse fra Jabra. Jovist, de er pebrede, men jeg er også overbevist om at man får noget for pengene. De er alle trådløse (g e n i a l t) og det ene par, godt nok det dyreste, har endda indbygget pulsmåler. Det vil altså give større mulighed for bevægelse til træningen, ikke at skulle slås med løse ledninger og pulsbælter, der strammer.
Jeg synes ikke selv, at jeg har budget til høretelefoner i den prisklasse, men så er det jo så smart, at det er jul liiiige om lidt, og det kunne dermed være en god kandidat til et julegaveønske.
Hvis man ikke er sports-menneske, har Jabra også mange andre produkter. Klik her og se hele udvalget.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar